din komfort og velvære
Vi ved, at i din komfort og velvære ligger de bedste muligheder for udvikling og indlæring. Alle værelser er indrettet med tv med radio (undtaget i pavillon 6), telefon, fri internetadgang via trådløst netværk samt en lille el-koger så du kan lave dig en kop varm kakao, kaffe eller te efter en lang dag - det hele fri til rådighed. Det er muligt at få allergi- og handicapvenlige værelser.
På badeværelset kan du frit benytte dig af forskellige badeartikler og hårtørrer. Få morgenmaden serveret på værelset for 50,- kr., som du bestiller ved at udfylde roomservicesedlen - du finder den på tørresnoren på værelset - og aflevér den i receptionen senest kl. 20:00 dagen før.
Værelserne og resten af Trinity rengøres af vores faste rengøringsteam, der arbejder med miljøvenlige rengøringsartikler og har stor fokus på arbejdsmiljø. Ønsker du en ekstra pude, kaffe eller sæbe, er du altid velkommen til at henvende dig til dem eller i receptionen.